onsdag den 15. januar 2014

Så vær dog klar i mælet!

Min søn skulle på skiferie med sit gymnasium. Da sedlen fra skolen kom, orienterede jeg ham om, at det var en non-alkoholtur. Hans reaktion var, at det var overdrevet. Straks gik jeg i forsvar for den sunde skitur og gav også lige en svada om unges uhæmmede og usunde alkoholkultur. Hvorefter min søn sagde; ”Hvad snakker du om?”

”Jamen”, fortsatte den forvirrede mor, ”du sagde jo, at det var overdrevet, men det synes jeg altså ikke at det er.  I unge har godt af en uge, hvor det handler om hygge og ski, og ikke alkohol og fester.”

”Ja, mor”, sagde han, ”det er jo det jeg siger; det er overdrevet fedt med en skitur… altså for sygt”.

Nå, sådan. Overdrevet skulle altså ikke forstås som i overdrevet, at de voksne laver totalforbud imod alkohol, og for sygt skulle ikke forstås som noget ubehageligt, men noget sygt godt.

Ja, kommunikation er en svær en, når man ikke taler helt samme sprog.

Det sker også jævnligt i de fredningssager, som foreningen rejser i fredningsnævnene. Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private forening med en særlig ret til at rejse fredningssager. Den ret har vi haft i snart 100 år, og siden 1937 har vi kunne rejse disse fredningssager alene uden at hverken staten, kommunerne eller de private lodsejere behøver at være enige med os. Det giver os et helt særligt ansvar for at tænke os godt om, når vi rejser sager, og for at være klare i mælet på skrift og i tale, når sagen skal formidles.

Myter opstår
Når vi ind imellem rejser en fredningssag, som påvirker folks mulighed for at udnytte deres ejendom, så opstår der let myter, men ofte handler det om at vi har været for indforståede i vores formuleringer. Alene ordet fredning opfattes af mange, som at der slet ikke må ske noget i området fremover, at det er helt slut med at dyrke jorden, drive skoven eller opføre de landbrugsbygninger, der er nødvendige for landbrugsdriften.

Det er ikke rigtigt. En fredning regulerer kun præcist det, som der er beskrevet i fredningsbestemmelserne, og som er det samme som det, ejeren af jorden får erstatning for. Det er en kompensation for det tilfælde, at ejendommen skulle gå ned i handelsværdi, fordi den bliver fredet.

Det betyder f.eks., at hvis det er den flotte udsigt, der skal bevares, så kan det være, at man ikke må plante juletræer, men man må fortsat dyrke jorden med korn, der ikke tager udsigten, fordi den ikke bliver højere, end at man kan se hen over det.

Færdsel forbudt
Mange tror også, at en fredning betyder færdsel forbudt. Det gør det ikke. Man må altid færdes ad eksisterende stier og markveje overalt i landet, uanset om stedet er fredet eller ej, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Står der i fredningsbestemmelserne, at der skal anlægges en ny sti, så opfattes det ind imellem som, at der skal etableres en tre meter bred belyst og asfalteret cykel- og gangsti, som vil medføre at horder af mennesker defilerer forbi på alle tider af døgnet.

Dette er som hovedregel heller ikke tilfældet. Når vi foreslår nye stier, så er det oftest smalle trampespor, vi ønsker. Altså dybest set blot retten til at færdes i naturen og det åbne land, uden at dette kræver anlæg eller lys. Her kan der opstå en morsom brist i logikken, når det går op for ejeren af ejendommen, at det blot var et ydmygt trampespor der var tale om. Så kommer argumentet om, at der slet intet behov er for en sti her, og ingen vil nogensinde bruge den. Øh nå, tænker man så, hvorfor så frygten for, at vilde horder på alle tider af døgnet vil vandre larmende hen ad stien?

En anden klassisk misforståelse er, når frednings-bestemmelserne omtaler, at der er forbud imod terrænændringer, og jordejerne tror, at de så ikke længere må anlægge højbede i deres have. Det betyder det naturligvis ikke. Moderne fredninger undtager stort set altid private haver Det er ikke i offentlighedens interesse at blande sig i, hvad man skal have af planter og træer i sin have, ligesom en fredning heller aldrig giver fremmede adgang til at gå gennem private haver.

Mere værd
Det er også en gængs misforståelse, at ejendomme falder dramatisk i værdi, når landskabet fredes. Vores lange erfaring har lært os, at for langt de fleste ejendomme er det ikke tilfældet. De bliver tværtimod MERE værd.  Når et område bliver fredet, bliver det jo som regel sikret mod nyt byggeri, nye anlæg, vindmøller, grusgravning og meget andet, som kunne gøre naboejendommene mindre værd.

Det kan man også se i ejendomsmæglernes annoncer, hvor netop huse, der ligger i eller op ad et fredet område, fremhæves for deres særligt attraktive beliggenhed. Men myter er sejlivede og kræver, at vi igen og igen fortæller klart, hvad vi ved og hvad vi mener. Det bestræber vi os på i hver ny fredningssag, som vi rejser, så vi ikke skaber unødig bekymring hos de jordejere, der pludselig befinder sig midt i et område under fredning.

Derfor bestræber vi os også altid på at have en god og åben dialog med både lodsejere og myndigheder både inden og under et sagsforløb om en ny fredning. Alle berørte parter skal føle, at de har fået svar på deres spørgsmål. Måske ikke altid det svar, de ønskede, men et klart og ærligt svar, så de ved, hvad der er op og ned i den konkrete sag, og hvad det betyder for ens egen ejendom, at der kommer en fredning på.

For min søns vedkommende gik skituren godt, og han kom hjem uden brækkede lemmer og bortvisning for indtagelse af alkohol. Måske fordi kommunikationen lykkedes -  trods hans brug af overdrevet ornli’ sygt mange udtryk fra slangordbogen.