Gamle træer er vigtige - for klatrelystne drenge og naturen

Jeg er forelsket i de store gamle træer. Men når sandheden skal frem, og det synes jeg, den skal nu, så har jeg aldrig nogensinde været oppe og klatre i et stort træ. Jeg er nemlig rædselsslagen for at falde ned. For at de grene, som jeg satte mine fødder på ved opstigningen, pludselig er væk, når jeg skal ned igen eller ikke længere kan bære min vægt. Så jeg er aldrig kravlet op i et træ. Heller ikke som barn.
Sådan er det heldigvis ikke alle, der har det.

Min yngste bonussøn har det for eksempel ikke sådan. Siden han var en lille bitte purk på korte ben, har han kunne spotte et godt klatretræ på flere hundrede meters afstand. Og hvad enten der var voksne i nærheden eller ej, så kravlede han målrettet og ubesværet højt op i træet. Uanset min bekymring og formaninger til faderen om at stå under træet for at tage imod, når drengen nu faldt ned, så gik det godt stort set hver gang. Der var selvfølgelig lige dengang han var endt helt oppe i toppen af et gammel fyrretræ og jakken sad fast i en gren.  Eller dengang han kom hjem og lugtede fælt af råddent mosevand, fordi han var kravlet op i et træ og så plumpet ned i en grøft med stillestående sort vand.

Levested for hundredvis af arter
Store gamle træer er vigtige. Ikke kun for små klatrelystne drenge, men også for naturen. De er levested for hundredvis af arter; insekter, orme, lav’er, svampe, spindlere, fugle og ofte også pattedyr som flagermus og egern. Og jo ældre træet er, jo bedre. Jo mere kroget og hult med døde grene, jo mere potentiale for andet liv end træet selv. I et gammelt egetræ – og de kan blive over 1000 år gamle, kan der knytte sig op til 1000 forskellige arter. Egetræet er, fordi det bliver så gammelt, kongen blandt træer og repræsenterer en helt unik tidsmæssig kontinuitet. Når træet så en dag går ud og mange år efter, hvor træet står som en skulpturel træruin, fortsætter det med at være levested for rigtig mange forskellige arter.

Desværre passer vi ikke altid godt nok på de store gamle træer. Står de i vejen for ”udviklingen”, det være sig infrastrukturanlæg, byudvikling eller intensiv landbrugsproduktion, så fældes de i effektivitetens navn. Eller også kræver de kostbare beskæringer af grene, som truer med at falde ned i hovedet på folk. Og så er det ofte både lettere og billigere at fælde og erstatte dem af små nye træer.

Danmarks Naturfredningsforening har rejst nogle få fredningssager for enkelt-træer og gamle alléer for at sætte fokus på de gamle træers kæmpe store værdi for naturen. For få år siden rejste – og vandt - vi en fredningssag om et stort gammelt træ i en skolegård i Gentofte. Træet var dømt til at vige sin plads til fordel for en ny gymnastiksal. Da fredningen blev gennemført fandt man imidlertid en anden løsning, og der blev plads til både træ og gymnastiksal. Sidste år vandt vi en fredningssag om en næsten 100 år gammel seljerønneallé, der forbinder to små landsbyer uden for Viborg, og har en kolossal betydning på egnen som identitetsskabende, kulturbærende og karakteristisk landskabselement i et ellers intensivt dyrket - og forholdsvist nøgent  - landskab.

Registrer et evighedstræ
Vi kan naturligvis ikke frede os igennem alle landets store gamle træer, der er truet af fældning, men vi har med vores fredninger af de gamle træer  skabt en debat om, hvorfor de bør beskyttes bedre, end de er i dag. Der er nemlig ingen lov, der beskytter de gamle træer imod fældning. Skovloven sikrer blot, at fredskovsarealer genplantes efter afdrift, og i naturbeskyttelsesloven glimrer træerne ved deres fravær.

Danmarks Naturfredningsforening prøver lige nu gennem kampagnen Evighedstræer, at få staten, kommunerne og de private lodsejere til frivilligt at lade deres gamle træer registrere. Det er der mange der har vist interesse for, og vi  har nu hensigtserklæringer fra 40 træejere om, at de vil bevare og beskytte deres træ godt, og så længe det er muligt. Det er langtfra nok, men jeg tror at det er begyndelsen på en proces, hvor vi får en meget bedre beskyttelse af de gamle træer både i og udenfor byerne, de gamle træer som levested for mange arter, som bærere af vores kulturhistorie, som karakteristiske landskabselementer og som klatretræer for friske unger.

Læs om kampagnen Evighedstræer