Jeg er forelsket i de store gamle træer. Men når sandheden skal frem, og det synes jeg, den skal nu, så har jeg aldrig nogensinde været oppe og klatre i et stort træ. Jeg er nemlig rædselsslagen for at falde ned. For at de grene, som jeg satte mine fødder på ved opstigningen, pludselig er væk, når jeg skal ned igen eller ikke længere kan bære min vægt. Så jeg er aldrig kravlet op i et træ. Heller ikke som barn.
Sådan er det heldigvis ikke alle, der har det.
Min yngste bonussøn har det for eksempel ikke sådan. Siden han var en lille bitte purk på korte ben, har han kunne spotte et godt klatretræ på flere hundrede meters afstand. Og hvad enten der var voksne i nærheden eller ej, så kravlede han målrettet og ubesværet højt op i træet. Uanset min bekymring og formaninger til faderen om at stå under træet for at tage imod, når drengen nu faldt ned, så gik det godt stort set hver gang. Der var selvfølgelig lige dengang han var endt helt oppe i toppen af et gammel fyrretræ og jakken sad fast i en gren. Eller dengang han kom hjem og lugtede fælt af råddent mosevand, fordi han var kravlet op i et træ og så plumpet ned i en grøft med stillestående sort vand.
Levested for hundredvis af arter
Store gamle træer er vigtige. Ikke kun for små klatrelystne drenge, men også for naturen. De er levested for hundredvis af arter; insekter, orme, lav’er, svampe, spindlere, fugle og ofte også pattedyr som flagermus og egern. Og jo ældre træet er, jo bedre. Jo mere kroget og hult med døde grene, jo mere potentiale for andet liv end træet selv. I et gammelt egetræ – og de kan blive over 1000 år gamle, kan der knytte sig op til 1000 forskellige arter. Egetræet er, fordi det bliver så gammelt, kongen blandt træer og repræsenterer en helt unik tidsmæssig kontinuitet. Når træet så en dag går ud og mange år efter, hvor træet står som en skulpturel træruin, fortsætter det med at være levested for rigtig mange forskellige arter.
Desværre passer vi ikke altid godt nok på de store gamle træer. Står de i vejen for ”udviklingen”, det være sig infrastrukturanlæg, byudvikling eller intensiv landbrugsproduktion, så fældes de i effektivitetens navn. Eller også kræver de kostbare beskæringer af grene, som truer med at falde ned i hovedet på folk. Og så er det ofte både lettere og billigere at fælde og erstatte dem af små nye træer.
Danmarks Naturfredningsforening har rejst nogle få fredningssager for enkelt-træer og gamle alléer for at sætte fokus på de gamle træers kæmpe store værdi for naturen. For få år siden rejste – og vandt - vi en fredningssag om et stort gammelt træ i en skolegård i Gentofte. Træet var dømt til at vige sin plads til fordel for en ny gymnastiksal. Da fredningen blev gennemført fandt man imidlertid en anden løsning, og der blev plads til både træ og gymnastiksal. Sidste år vandt vi en fredningssag om en næsten 100 år gammel seljerønneallé, der forbinder to små landsbyer uden for Viborg, og har en kolossal betydning på egnen som identitetsskabende, kulturbærende og karakteristisk landskabselement i et ellers intensivt dyrket - og forholdsvist nøgent - landskab.
Registrer et evighedstræ
Vi kan naturligvis ikke frede os igennem alle landets store gamle træer, der er truet af fældning, men vi har med vores fredninger af de gamle træer skabt en debat om, hvorfor de bør beskyttes bedre, end de er i dag. Der er nemlig ingen lov, der beskytter de gamle træer imod fældning. Skovloven sikrer blot, at fredskovsarealer genplantes efter afdrift, og i naturbeskyttelsesloven glimrer træerne ved deres fravær.
Danmarks Naturfredningsforening prøver lige nu gennem kampagnen Evighedstræer, at få staten, kommunerne og de private lodsejere til frivilligt at lade deres gamle træer registrere. Det er der mange der har vist interesse for, og vi har nu hensigtserklæringer fra 40 træejere om, at de vil bevare og beskytte deres træ godt, og så længe det er muligt. Det er langtfra nok, men jeg tror at det er begyndelsen på en proces, hvor vi får en meget bedre beskyttelse af de gamle træer både i og udenfor byerne, de gamle træer som levested for mange arter, som bærere af vores kulturhistorie, som karakteristiske landskabselementer og som klatretræer for friske unger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Kære Birgitte.
SvarSletHvor er det godt hvad du skriver, men her på Frederiksberg fælder man århundrede års gamle træer p.gr. a. en tvivlsom diagnose og hysteri om deres farlighed. VH Marianne Wiltrup. Bor på Frederiksberg, Bestyrelsesmedlem på Amager
Kære Marianne
SletMange kommuner er desværre blevet nervøse efter ulykken med et væltet træ ved Fælledparken for få år siden, så der fældes træer ved den mindste anledning. Ofte havde det måske været nok med en beskæring. Jeg opfordrer til dialog med kommunen om problemet.
Mange hilsner Birgitte Ingrisch
Vi burde have beskyttelse svarende til §3 for beskyttede naturarealer for gamle træer. - Jeg vi foreslå, at træer, der er 200 år og derover får en sådan "mild" beskyttelse. Det ville være et skridt i den rigtige retning og forhindre Naturstyrelsen i at forgribe sig på flådeege og andre gamle veterantræer i skovene.
SvarSletKære Poul Evald
SvarSletJeg er helt enig! Det er oplagt at gamle træer over en vis alder gives en §3-lignende beskyttelse ved den næste revision af Naturbeskyttelsesloven. Man skal så bare sikre at det ikke kommer til at betyde at træer fældes lige før de når en vis alder for at omgå at de opfanges af beskyttelsen.
Mange hilsner Birgitte Ingrisch
Hej Birgitte
Sletjeg tror ikke det vil blive et kæmpe problem, at nogle lodsejere barer farer ud og fælder, Der er nok nogle, der vil, men det er en risiko, vi må tage med. Ellers vil vi jo aldrig kunne udvide naturbeskyttelseslovgivningen. Der er tale om en mild beskyttelse, og det skal være muligt at foretage beskæring og i yderste konsekvens fældning, hvis f.eks. et gammelt træ er til risiko for færdslen og står tæt op ad en vej og ikke kan sikres på andre måder.
Og det bliver for dyrt og besværligt at frede det enkelte træ, undtagen i helt særlige tilfælde.
De vi bl.a. opnår er, at nye ejere med en mindre positiv indstilling end de gamle ejere ikke bare har frie hænder til at "rydde op".
Der er mange lodsejere i by og på land, som nærer meget stor veneration for de gamle træer, der står ved gårde, huse, i parker og haver. - De skal måske også tilbydes en hjælpende hånd med vurdering af træernes alder og pleje. Det vil ikke koste særlig meget.
Vi skal nok også sætte skub i registreringen af gamle træer og veterantræer.
En udvidelse af §3 til at omfatte gamle træer > 200 år vil ikke i sig selv kunne afføde erstatningskrav fra lodsejere, da der er tale om en generel lovgivning.
For nogle år siden havde vi til hensigt at registrere træer > 100 år her i Albertslund. Det viste sig at blive en helt uoverkommelig opgave. Det viste sig at vrimle med gamle træer ved de gamle huse og gårde i Vestskoven, som er købt op til skovplantning siden 1967. Og også ved de 3 gamle landsbyer og ved fængslet var dr meget imponerende gamle træer.
Så næste gang vi forsøger os, må vi sætte tærsklen noget højere.
Dejligt med klatretræer men helst også for piger og ikke kun stereotyper om drenge - det skær' i ørene
SvarSletKære anonym
SletDin bemærkning er så stereotyp og kedsommeligt politisk korrekt, at jeg godt forstår, at du foretrækker at være anonym. Os der der snakker her er levende, alsidige, facetterede mennesker. Og hvis du tror, du gør nogen en tjeneste med så tåbelige bemærkninger, så tager du grundigt fejl.
Begge mine døtre havde i øvrigt klatretræer ovre i Vestskoven.
Folk kan tale for sig selv og behøver ikke feje anonyme rygklappere.
Poul Evald Hansen
Formand for DN-Albertslund og kontaktperson til biodiversitetsnetværket.
Kære Birgitte
SvarSletDet er godt det du skriver og at du skriver det. I vores samfund er man snart bange for at udtrykke hvad man tænker, men det er rart at se der er andre der har samme mening i denne sager. Træerne, både København og Frederiksberg kommune fælder træer af mange grunde, men når det kommer til stykket er det økonomien der styrer. Mange gamle stolte kæmper med en historie må falde i denne handlekraftighedstid, så handlekraftig at man end ikke når at tænke sig om. Jeg vil opfordre til at man tager frø eller stiklinger af de gamle træer som man fjerner, så lever de videre og man har rådighed over deres gode egenskaber udvalg over mange år, også i fremtiden.
En ting mere. Når ulykken så er sket, og det gamle træ fældet, så har mange kommuner, boligforeninger og private en ulyksalig trang til at få stubfræset. - Lad dog stubbene stå, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Der kan komme mange spændende svampe og insekter i sådan en gammel stub, der kan få lov til at stå og forfalde, gå naturens gang.
SvarSlet