Når naturen er en fjende

Min datter skal til Afrika. Ikke på safari eller til en turistdestination i Nordafrika med hoteller med indlagt vand og elektricitet. Nej, hun skal opholde sig tre måneder i Malawi, syd for ækvator, langt ude på landet, i en lille landsby med hjemmeflikkede hytter. Her skal hun bo hos en lokal familie, sendt ud af Folkekirkens Nødhjælp.

I forberedelserne til turen indgår der et arsenal af forholdsregler, medicin og remedier, der skal sikre hende imod de utallige farer, som Malawis natur byder på. Malaria og andre tropesygdomme, forskellige klamme parasitter, slanger, insekter, flodheste og løver er blot nogle af dem. Helt reelle farer, der udgør en risiko, når man arbejder i marken, henter vand eller sover – uden adgang til medicin, som vi tager som en selvfølge.

Alle disse farer og forholdsregler fik mig til at tænke på den danske natur. Lurer der overhovedet nogen farer ude i den danske natur? Jeg kan kun komme i tanke om flåter og hugorme. Og så måske hveps og gedehams, hvis man er allergisk. Tager vi til havs kan vi møde fjæsingen, som kan finde på at lægge sig i sandet på lavt vand i sommermånederne. Træder man på den, kan man blive stukket af dens pigge, som er fulde af gift. Fjæsingen er vores giftigste fisk og potentielt dødelig, men der er aldrig rapporteret om dødsfald på grund af fjæsing.

Mild og venlig
Nogle vil måske driste sig til at sige ulv, men her må jeg insistere på, at den risiko er temmelig hypotetisk. Der er 10-20.000 ulve i Europa, og gennem de seneste 50 år er der kun 4 dokumenterede ulve-drab på mennesker (2002-tal). Sammenlignet med drab på mennesker udført af tamhunde eller årlige trafikdrab er risikoen for at møde og blive dræbt af en ulv mindre end at vinde en kæmpegevinst i lotteriet på en lodseddel, man har fundet i en papirkurv.

Summa summarum; den danske natur er yderst fredelig, når det kommer til dyrelivet. Derimod er der en række planter og svampe, som det er en ualmindelig dårlig ide at sætte til livs: for eksempel hvid og grøn fluesvamp. Når det er sagt behøver vi dog ikke bekymre os nævneværdigt når vi bruger naturen, som for de fleste af os primært sker i rekreative sammenhænge.

Tilbage til Malawi, så er forholdet til naturen for de fleste indfødte ikke af rekreativ karakter, men et vilkår man lever med og igennem de aktiviteter, der udgør arbejdet med at opretholde en tilværelse. Min datter skal kun på besøg. Hun kommer hjem igen med en bevidsthed om, at naturen i Danmark er mild, venlig og imødekommende, og for 7000 km dejlige kysters og statslige skoves vedkommende vores alles, til glæde og gavn. Vi er ret heldige.